En stor madoplevelse

I lørdags var vi på Formel B og spise - kærestens første besøg på en Michelin-restaurant og mit første, siden jeg var på Kong Hans i forbindelse med min konfirmation for 15 år siden! Det var som forventet en kæmpe oplevelse. Fuldstændig fantastisk mad, en behagelig stemning og dejligt med lidt fokuseret kærestetid. Det er ikke sådan, at vi er dårlige til at være fokuserede på hinanden normalt, men det kan selvfølgelig godt blive lidt hverdagsagtigt, særligt for tiden hvor der er så meget praktisk at få på plads. Så et par timer, hvor intet fik lov at forstyrre, var virkelig uundværligt.

Vi startede med et glas champagne - jeg har sjældent nydt et glas bobler så meget! Jeg har ikke været fanatisk med at holde mig fra alkohol som gravid, men jeg har selvfølgelig holdt det på et minimum. Så nyder man altså det ene glas mere. Det blev også til et lille glas rødvin til maden, men ellers fik kæresten lov til at gøre kål på den fantastiske flaske vin, vi bestilte. Han klagede ikke...:)

Konceptet på Formel B er, at man bestiller mange små retter - så det gjorde vi selvfølgelig. Fire til hver. Min kæreste valgte en ekstra forret (kaviar med yoghurtis og krystalliseret hvid chokolade), mens jeg tog en dessert i stedet. Det var uden tvivl det rigtige valg, for desserten, der bestod af rabarber, skovmærkeiscreme, en luftig marcipancreme og marengs, var aftenens vinder for mig! Men de andre retter var nu også gode - menuen stod bl.a. på kammuslinger (mig), tartar (min kæreste), jomfruhummer (os begge), okse (min kæreste) og sandart med kalvehaler (mig). Derudover fik vi en fin lille appetizer, som var en duepaté.

Rødvinen hed Psi - det gik lige i mit matematikerhjerte.;)

Alt i alt havde vi en helt fantastisk aften, og vi blev enige om, at det skal vi huske også at gøre fremover!

Nu vil jeg hygge mig med en bog og afslapning. Min kæreste er ude at øve, og baby har hikke. Livet er da ret fint. :)

CKW plus Minus

Det er vist ikke nogen hemmelighed, at jeg generelt er ret glad for de designprojekter, Camille kaster sig over. Lige fra hendes smukke samarbejde med ByBiehl, hvorfra jeg nu har fem pods fordelt på to armbånd, som jeg bruger hver dag, over hendes egen smykkekollektion og senest til hendes tøjkollektion for Minus. Nogle gange synes jeg næsten, at det er for meget af det gode, men hendes smag rammer bare min rigtig godt, og indtil videre har jeg været mere end tilfreds med alle tingene, så jeg stopper altså ikke. :)

Derfor blev min Marchémarché deal til Got To Have It også brugt på at få købt nogle basisstyles hjem fra CKW Plus Minus-kollektionen. (Og så røg skjorten efterfølgende også lige hjem via Kirstenkbh...)

Jeg nåede at blive meget overrasket, da jeg modtog tøjet, fordi tanktoppen i sort var virkelig, virkelig lille. Godt nok har jeg en gravid mave i vejen, men jeg kunne slet ikke bruge den. Efter en sammenligning med den hvide fandt jeg dog også ud af, at selvom den sorte påstod at være en M, så var den nærmere en XS. Pyh, så gav det mere mening - og Got To Have It var super søde og hurtige til at få den ombyttet.

 

Jeg venter dog med at bruge tanktoppene til post-fødsel, for de bliver lige korte nok lige nu pga. maven, men de virker super lækre. Skjorten og sweateren har allerede været i brug, og er begge et hit - jeg er særligt fan af tommelfingerhullet i sweatshirten. Så lille en ting, men det gør så meget!

Min klare favorit er dog den langærmede bluse med rib på indersiden af armene. Den er SÅ lækker og blød og fantastisk at have på. Jeg har nærmest lyst til at bo i den, og jeg er ret sikker på, at jeg bliver nødt til at bestille den hjem i grå også...

Lykken er...

... at det endelig er blevet så sommeragtigt, at jeg kan finde mine sommerkjoler frem og dermed få lidt variation i påklædningen i stedet for at være låst i tankkjoler fra Samsøe og Samsøe eller mine uundværlige maternity jeans fra H&M!

33+3 - jeg er i dag 36+2, så der er sket meget mere endnu!

Okay, lykken er selvfølgelig en hel masse mere end det, men selv om jeg nyder min graviditet og glæder mig til babys ankomst, så er jeg altså ved at være SÅ træt af de begrænsninger, det giver til påklædningen. Jeg saaaavner alt mit lækre tøj. Jeg savner variation. Det er også lidt min egen skyld, for jeg har ikke villet bruge penge på lækkert ventetøj. Det føles så spild. I stedet ser jeg virkelig frem til at få baby ud af maven og op på armen i stedet, så jeg kan angribe mit klædeskab igen.

The Boss!

I går endte jeg spontant til Bruce Springsteen-koncert. Jeg har egentlig ellers besluttet, at det er slut med de store koncerter for nu, for det er ikke såååå sjovt som højgravid. Men da min bror ringede og fortalte, at han havde fået tre billetter på sit arbejde, kunne jeg altså ikke sige nej. Det var også med min læge-far, og det var siddepladser, så det gik fint nok. Baby kunne godt lide Bossen!:)

Jeg har set mange store stjerner gennem årene, men Bruce Springsteen imponerer mig altså ud over det sædvanlige. Det er ikke fordi, jeg er kæmpe fan af ham - jeg kan rigtig godt lide hans musik, men jeg associerer den også mest med min barndom og min far, og det er relativt sjældent, at jeg hører hans musik derhjemme. Men manden selv er jeg fan af. Han er imponerende.

Han er så nærværende og professionel, og han går så meget op i at levere. Det er ubeskriveligt. Han har et kæmpe bagkatalog, og alligevel tager han imod ønsker fra publikum og kan tydeligvis alle sine numre (det gælder også hans fantastiske band). Det er satme noget andet end bands, der altid spiller de samme 15-20 numre og ikke kan huske resten! Også detaljen med, at han spillede hele Born to Run-pladen i går. Det der med at spille et fuldt album er der mange, der har gjort de seneste år - men Springsteen varierer, hvilke album han spiller. For igen - han kan dem alle sammen. Det betyder også, at selv for kæmpe fans, som rejser rundt og ser mange koncerter på turneen, er det en ny oplevelse hver aften. Det har jeg vild respekt for.

Og så er der det med længden af hans koncerter - den i går varede tre timer og ti minutter. Det er virkelig oplevelse for alle pengene - tydeligvis for både manden selv og hans E Street Band, men så sandelig også for publikum. Det virker som en fælles indsats. Og så kan spillestedet nok så meget ville have, at koncerten slutter på et eller andet tidspunkt. I går blev lyset i Parken tændt klokken 23 som tegn på, at nu skulle det slutte - men Bossen fortsatte til 23.20. Det er vel hans show!

Så ja, jeg er imponeret. Manden fortjener alt den succes og respekt, han har opnået. Ganske enkelt.

Når det så er sagt, så var det ikke den bedste af mine Springsteen-koncerter i går. Det var uden tvivl koncerten på Roskilde i sommer. Men det var ikke Springsteens skyld i går - det var Parkens. Jeg har aldrig oplevet så ringe lyd! Kunne København dog ikke snart få en ordentlig koncertarena? Det er pinligt, er det!

Skodrømme

Jeg har for længst indset, at jeg ikke længere er en stiletpige. Jeg elsker mine stiletter, men jeg bruger dem minimalt, og jeg har slet ikke lyst til at købe nye. Jeg er blevet for praktisk orienteret - og det kommer ikke til at blive mindre gældende, når Bebslington er kommet til verden!

I stedet går jeg lige for tiden og drømmer om forskellige nye flade sko.

Der er for eksempel de her sneakers fra Cinzia Araia, som jeg har drømt om lige siden Camille viste dem frem. De er virkelig fede, og jeg trænger til et nyt par sneakers! Mine Vans (som jeg faktisk købte af nød for et par år siden i München) er ved at være slidt op. Men lige de her er måske ikke vildt oplagte her til sommermånederne - jeg tænker, at de er lidt varme med ruskindet og bindebåndene? De er nu stadig virkelig, virkelig lækre...

Alternativt skulle jeg forsøge mig med et nyt par Vans. Jeg ville ellers have forsvoret, at jeg nogensinde skulle sige det her - men jeg er virkelig blevet glad for Vans. I årevis har jeg ellers fundet dem grimme og holdt mig til Converse All Stars, men faktum er, at All Stars passer mine fødder forfærdeligt, mens Vans er ren glæde at have på - og de findes jo altså også i mange fine modeller. Efter det første par Vans flyttede ind, solgte jeg alle mine All Stars. Det siger vist det hele. De her i glimmer kunne godt være fine...

I den anden ende er jeg vildt forelsket i disse sandaler fra Yvonne Koné. De ser så lækre ud, og jeg er vild med udtrykket med læder og møtrikker. Dem kunne jeg godt gå sommeren i møde med... Hvis bare de ikke var så dyre! Suk!